2009

Nyt fra havturleder


Familietur, 22 timers tur til Thyborøn
3-8-2009
Da familieturen d.31 - 7 blev aflyst pga vejret har jeg lavet en ny tur d. 9 - 8 fra kl 15:30 til 20:30.

Der er 2 ledige pladser til 22 timers turen fra Thyborøn d. 20 - 8 fra kl 24:00 til 22:00 dette er en erstatnings tur for den aflyste tur d. 16 - 5.
Tilmelding til disse ture er hos JC Fiskegrej eller havturslederen.

Mvh.
Havturslederen


Bukettur
31-5-2009
Det var med stor forventing vi 20 mand fra klubben mødte op på hirtshals havn natten mellem lørdag og søndag d. 31.5.2009. vejret var perfekt, ingen vind og dejlig lunt i luften.sipelthen perfekt vragvejr.
Vi kom ombord og afsted det gik, efter 3 timers sejlads kom vi til det første vrag på 84 m vand, ned gik det med alverdens isenkræm og agn., intet skete, ingen fisk. Vi prøvede igen, intet skete, der kom 1 enkelt torsk på dæk, katastrofe.

Vejret var perfekt, ingen strøm og havblegt hav. Det skulle vise sig det kom til at holde stort set hele dagen, vi sejlede fra det ene vrag til det andet,der kom enkelte små langer, sej og torsk på dæk. Hen af formiddagen blev vi enige om at slutte dagen under land, på takkerne.

Da vi efter 1,5 timers sejlads nåede takkerne blev det til en del meget små torsk, dog med nogle pæne imellem. De der endnu ikke havde fået fisk fik nu fanget til aftensmaden. Der var dog en enkelt deltager der går under navnet KUKKI 006 han har nu fået navnet KUKKI 000 hvor kan der kun gættes på. Men alligevel en dejlig dag på havet med kanon vejr, en tak til Hans der villigt gaffede og rensede, kom med is og i det hele taget prøvede på at vi fik en dejlig dag ud af det.

Da vi måtte aflyse vores tur fra Thyborøn d. 16 - 5 hvilket var utroligt træls da de i ugen op til vores tur havde fanget havkatte op til 11,8 kg og langer op til 14 kg sej over 10 kg samt torsk op til 17 kg, så har jeg lavet en ny tur torsdag d. 20 - 8 fra kl 02:00 til 24:00 der er 4 pladser ledig så skynd dig at tilmelde dig hvis du vil med ud hvor de store fisk bliver fanget.

Mvh.
Havturslederen


Fangstrapport for Fr.Havn Havfiskeklubs Jubilæums- og Pokaltur
3-5-2009
Så var tiden kommet til at afvikle 30 års Jubilæumsturen og Pokalturen. Det var for nemhedens skyld besluttet at slå de to ture sammen til én. Kl. 0300 søndag morgen gik vi ombord på M/S Albatros 1 i Hirtshals efter at have trukket lod om pladserne. Ud af de tilmeldte 28 var vi dog kun 25, de sidste 3 dukkede slet ikke op og havde åbenbart ikke tænkt på at melde afbud. Det var ærgerligt, da der var flere der ellers gerne ville have været med. For mange var det første gang ombord på det nye skib. Turen skulle gå til det Gule Rev. Da vi først skulle have is i kasserne osv. osv. kom vi ikke fra Hirtshals før kl. 0330. Der blæste noget og turen tog længere tid end planlagt, så vi var ikke ude på revet før kl. 0745. Vi skulle have haft morgenmad en halv times tid før vi nåede fiskepladsen, men skipper var åbenbart ikke i det bedste humør, så det gik nærmest totalt i vasken da rundstykkerne først kom på bordet 3 minutter før der blev ringet med klokken. Fiskeriet var nogenlunde trods relativt stærk strøm. Der blev mest fanget torsk på 1-3 kg, et par enkelte langer (bl.a. Jesper Christensen) og en enkelt rød knurhane (Hans Nelleberg). Største antal fisk blev 22 (HC Andersen). Omkring klokken 12 sejlede vi hjemad igen, og der blev indvejet og beregnet og uddelt pokaler og præmier.
Resultaterne blev som følger:

Sjælden fisk:

rød knurhane 0,5 kg. Hans Nelleberg.

Flest fisk:

22 stk. Hans Chr. Andersen

Største fisk:
1. torsk. 4,3 kg Bruno Jordansen
2. torsk. 3,7 kg Peter Jacobsen
3. torsk 3,6 kg Claus Jensen

Pokalvinder, point:
1. Hans Chr .Andersen 229,5 point
2. Bruno Jordansen. 187,5 point
3. Jesper Christensen 155,5 point


På vejen hjemover blev der serveret røde pølser med brød, og omkring kl. 15:15 var vi atter i havn.

Iøvrigt vil klubben gerne takke sponsor Jesper Christensen, JC fiskegrej, Sæby for de to flotte fiskestænger.

Sekretæren


Havtur
09-01-09
Årets sidste klubtur var d. 29. dec. Der vat 12 deltagere fra klubben tilmeldt, plus en 5-6 stykker flere.
Vejret var for en gangs skyld meget godt, ingen vind, ingen bølger, og næsten ingen strøm, og vandet fin klart, kort sagt alle betingelser for et godt fiskeri, men det desværre blev det kun til 4-5 torsk pr. mand, og 10 torsk den bedste mand, og her var helt klart sandorm der var medvirkne til fangsten.
Trods den lidt ringe fangst havde vi en fin dag med Albatros.

Godt Nytår

Eskild.

Havtur
09-03-09
Havturen d. 21-2 blev aflyst på grund af manglende tilslutning.