2023
Referat af kulmule tur d. 12-13-8-2023
Fredag og lørdag skulle vi afsted på kulmuletur , vi var 12 mand hvor de 7 var fra klubben , afsted fredag aften i kanon godt vejr og med en vejrudsigt der lovede godt , vi startede med morgenmad og derefter på stengrund, der var godt med torsk-lyssej-mørksej-kuller-hvilling-langer-makrel- dog ikke i store størrelser men pænt med fisk , over middag sejlede vi på vrag , der var langt mellem fiskene , men der blev stadig fanget en del, så en rimelig lørdag med fisk til alle, søndag skulle så stå på mulefiskeri , der var godt nok langt mellem dem , der blev fanget 2 stk på hele dagen og de lå i den lille ende på vægten, men alt i alt et par gode dage med fisk til alle , største fisk var torsk på godt 6 kg , ellers mange torsk-kuller-hvilling-lyssej-mørksej-langer og endelig fisk Henrik JULLE en ny klubrekord på lille rødfisk på 520 gr, tillykke med den, det var klubbens sidste tur i år, håber at se jer alle igen næste år, tak til Per og Ole for en godt tur. mvh.Henning
Havtur fra Thyborøn d. 27 - 28 maj
Det var ikke den bedste vejrmelding forud for vores 2 dages fisketur. Der var lovet meget kraftig vind- hvad også skulle komme til at holde stik.
Vi var 6 mand fra klubben som deltog og trods meget vind og store bølger blev der fanget godt med fisk. Desværre ingen havkatte. Vi fik fisket på en del vrag og stenbund
Der blev fanget mange mindre sej, dog nogle op til 4 kg. Nogle få lyssej op til 3 kg. Torsk var der også mange af, største op til 6 kg. Der blev fanget mange fine kuller og enkelte langer op til 5 kg. Der blev fanget knurhaner og en enkelt stor makrel
De der have flest fisk havde 30 -35 kg fileter med hjem
Så trods frisk vind og bølgegang var det en rigtig god tur, hvor havtursleder Lars Andresen og skipper Per Jensen som sædvanlig gjorde alt for at finde fiskene til os.
Mvh Anders